Fra venstre: Afdelingssygeplejerske Birgitte Dyreborg, Præsident Henry Noer, Sekretær Heidi Fris Pedersen og Sygehjælper Susanne Nielsen. Foto: Arne Braüner

25.000 kr. doneret til børneafdelingen på Skejby Sygehus.

29.10.2016

Alderslyst Y´s Men´s Club donerer hvert år et stort beløb til mange gode formål og blandt de betænkte i år var afdelingen for kræftramte børn på Skejby Sygehus.

Præsident Henry Noer og vicepræsident Arne Braüner tog turen til Århus for personligt at overrække de 25.000 kr. som vakte glæde hos modtagerne.

I denne tid er der meget snak om sygdommen cancer og speciel her i uge 43. Den værste besked for alle forældre er, at deres barn har en kræftsygdom og hvad vil det betyde for barnet og den lille familie. Derfor passede det også fint med at klubben i denne uge kunne overrække gaven. Efter overdragelsen og en kop kaffe var der tid til rundvisning på afdelingen og det første syn der mødte en var alle de fint dekorerede gange der var malet med børnevenlige motiver og alt var gjort for midler der også var doneret.

På afdelingen er der børn fra 0-18 år, der alle har eneværelser og her han forældre også overnatte.

Klubben har tidligere doneret et lignende beløb, den gang var det til klovnen ANGUS.