Grethe Bergholt med sit bevis, og bag hende fra venstre er det Jytte Damsgaard, Ingrid Sørensen og Adolf Pedersen.

Billund Y’s Men’s Club har udpeget Anne Grethe Bergholt til ”Årets Ildsjæl” 2017.

09.09.2017

Anne Grethe Bergholt, Billund er indstillet og udpeget til ”Årets Ildsjæl” 2017 for sit store og utrættelige arbejde indenfor Mission Afrika’s genbrugsbutik i Billund.

Anne Grethe har faktisk været med helt fra starten i 1988,  hvor genbrugsbutikken åbnede i Billund, og det skete på Hovedgaden.  Senere flyttede butikken til Ole Kirks Vej, og i 2012 flyttede butikken tilbage på Hovedgaden i store flotte og lyse lokaler, og ligger i dag meget central i Billund midtby. I 1988 startede hun med at pynte vinduer i genbrugsbutikken, men kom efterhånden mere og mere med i arbejdet, og står i dag i spidsen for ca. 50 frivillige i genbrugsbutikken.

For Billund Y’s Men’s Club er Anne Grethe et stærkt bindeled mellem Mission Afrika og Y’s Men, da vi har et godt samarbejde både ved loppemarked og tømning af container på genbrugspladsen.

Sætningen ”Genbrug for menneskers skyld” ligger Anne Grethe meget på sinde, og hun er meget glad for den frivillige opbakning der er omkring genbrugsbutikken.