Hvem sidder der bag skærmen?

26.06.2017

Af: Evan Johansen

Det gør såmænd Axel Hansen!

Der er mange tekniske detaljer, der skal være på plads ved en regionskonference. Ikke mindst når det handler om lys, lyd og tekster på storskærmen. På den post har regionen en meget erfaren mand, og igen ved konferencen i Holstebro styrede Axel Hansen sikkert alt, hvad der blev vist på de tre storskærme i hallen.

Det handler om sangene, der synges, offentliggørelse af resultater fra indsamlinger til projekterne, videoklip fra kommende projekter, power points som foredragsholdere har brug for at få vist og præsentation af det team, der det næste år, skal stå i spidsen for Y´s Men region Danmark.

Der er mange tråde at holde sammen på, men det mestre Axel Hansen, som også er manden der har travlt op mod konferencerne med at lave layout på diverse materialer, der skal bruges.

Generelt må det bare slås fast – Axel er en blæksprutte og ildsjæl.