RD Jens Nielsen, Denmark and IP Joan Wilson, Canada

International præsident Joan Wilson deltager i regionskonferencen

15.03.2017

Af: Evan Johansen

For første gang i flere år gæster den internationale præsident Danmark. IP Joan Wilson fra Canada har netop meddelt, at hun vil besøge Danmark i juni måned, og deltage i regionskonferencen i Holstebro.

- Vi er rigtig glade for Joan Wilsons beslutning om, at deltage i vores regionskonference. Det bliver en stor oplevelse, at møde hende der, og jeg håber, at mange danske Y´s Men´s vil sætte alt ind på, at være med til konferencen og møde Joan Wilson, udtaler RD Jens Nielsen.

Ved regionskonferencen vil Joan Wilson få overrakt Region Danmarks donation til det omfattende og årelange projekt ROLL BACK MALARIA mod udryddelse af malaria i den 3. verden.

Det er første gang i flere år, at Y´s Men´s clubberne i Danmark får besøg af en IP, Joan Wilson har udtrykt ønske om, at opleve hvad danske klubber går og arbejder med.

Udover at være med ved regionskonferencen skal IP Joan Wilson rundt i Danmark og møde Y´s Men i blandt andet Vejle og Skjern, hvor hun også besøger Area Præsident Knud Hougaard Klausen.

Under det uge lange ophold i DK skal IP også møde en tidligere danske YEEP studenter som har været i Canada og nu er bosiddende på Fyn. I den forbindelse bliver hun også præsenteret for planerne og de fysiske rammer omkring verdenskonferencen i 2020 i Odense. Senere går turen til Sorø inden IP drager videre mod Cesis, hvor hun skal deltage i Area Conferencen.

På den led bliver der rig mulighed for danske Y´s Men til at møde IP Joan Wilson, og få et indblik i hendes tanker omkring Y´s Men´s bevægelsen.