Kolding 1 Y's Men's Club fejrede 60 års jubilæum.

13.03.2018

Fejringen startede med en højtidelighed i Brændkjærkirken fredag den 9. marts med deltagelse af medlemmer, ledsagere og gæster.

I klubbens mødelokaler i tilslutning til kirken var der efterfølgende fernisering af en meget informativ udstilling om klubbens historie, aktiviteter og medlemsmæssige udvikling gennem de mange år - visualiseret via fotos, tekster, plancher og gamle og nye plakater.

Dagen sluttede med jubilæumsfest i Kvarterhuset, hvor mange af de inviterede gæster bragte hilsner - herunder repræsentanter fra Region Danmark, Distrikt Sydjylland og fra de 4 nulevende klubber som Kolding 1 er moderklub for (Koldinghus, Sdr. Bjert, Esbjerg og Aabenrå.

Aftenens musikalske indslag var en overraskelse for alle deltagere, idet Jeanette Bonde Mikkelsen (barnebarn af tidligere medlem af klubben og tidligere dansk MGP-deltager) sang og spillede meget smukt og højtideligt.