Lederskift i Distrikt Sydjylland

03.07.2017

Af: Poul E. Petersen - Ruth Junker-Hansen

Ved en højtidelighed ved klubårenes afslutning samledes ledelsen d. 28. juni for at markere det skift, der hvert år sikrer, at nye medlemmer kan overtage opgaverne.

Det nye hold for 2017-18 er sat med. 

Distriktsguvernør: Lars Rahbek, Lillebælt Y´s Men´s Club, 
Vicedistriktsguvernør: Birgith Degn Hvid, Varde Y´s Men´s Club, 
Vicedistriktsguvernør elect: Anger Nissen, Frøs Herreds Y´s Men´s Club. 
Skatmester og BF ass.: Henning Thykjær Kolding 1 Y´s Men´s Club, 
Venskabsrelationer: Poul Haaning Andersen Kolding 1 Y´s Men´s Club

Nye spændende opgaver…Det bliver en spændende periode for arbejdet i alle klubberne i Region Danmark, der starter i det nye klubår.

Der blev på generalforsamlingen i Holstebro vedtaget en ny og slankere struktur for organisationen. Den skal godkendes af den internationale ledelse - og herefter forventes tilpasning og ikrafttrædelse i det kommende år. Det kommer til at give en omstillings parathed i klubber og distrikter, men også nogle helt nye muligheder - og en større indflydelse på arbejdet i Y’s Men’s bevægelsen.

Distrikt Sydjylland omfatter 12 klubber og aktiviteterne herfra spænder vidt, men alle har til formål, at indsamle midler til velgørende formål og støtteprojekter i Danmark - såvel som i udlandet.

På den netop afholdte Regionskonference blev der overdraget sammenlagt 1.450.000 kr. til et lejrcenter i Kosovo og til et projekt i Danmark, der arbejder med den kristne tilgang og livsværdier i børne- og ungdomsorganisationer.

De lokale klubber har desuden egne indsamlingsprojekter. Arbejdsopgaverne er mange.