foto: Peter Domtorp

Seje Luciaspejdere – Det med Gud men hvordan?

21.12.2016

Af: Ina Andreasen og Suzette Schurmann Munksgaard, CUR Center for Ungdomsstudier

I arbejdet med Y´s Men regionsprojekt har vi i efteråret samlet på best practice idéer hos de fire kirkelige børne- og ungdomsorganisationer. Det har været spændende at være rundt i landet og se, hvordan der arbejdes med det med Gud på mange forskelligartede måder. Hermed en lille historie fra en kirkekrypt i Valby, hvor 35 grønne pigespejdere er samlet til deres ugentlige spejdermøde.

I seje kvinders fodspor

De grønne pigespejderes slogan er piger skal turde mere, og denne aften skal pigerne udfordres til at ’gå i seje kvinders fodspor’ og ’gå Lucia’. På en måde hænger disse to aktiviteter flot sammen, for ’seje kvinders fodspor’ er et spejdermærke, hvor pigerne skal lære om ’seje kvinder’, der har gjort en forskel. Og det at ’gå Lucia’ er reelt at gå i fodsporene på den hellige Lucia, der trodsede både magthavers og sin families magt i det 4. århundrede og insisterede på at gå med brød og mad til forfulgte kristne, der gemte sig i katakomberne i Syracuse på Sicilien. Lucia er netop et eksempel på en sej kvinde, der gjorde en forskel ved at sprede lys i mørket, og denne aften skal spejderpigerne øve sig i netop dette.

Det er en fast tradition at Valbys grønne pigespejdere går Lucia på det lokale plejehjem, og lederne holder fast i denne tradition, fordi de kender til værdien og intentionen af denne tradition. Som tropsføreren siger: ”I luciaoptoget handler det om at glæde andre – at gøre noget godt for andre. Vi havde nogle år, hvor vi ikke gik Lucia, fordi det plejehjem, vi plejede at gå på, blev nedlagt. Og vi blev lynhurtige enige om, at det var et kæmpe tab ikke at gøre det. For det kan godt være, at halvdelen af pigerne synes, at det er det mærkeligste i deres liv at se på gamle damer, der sidder og savler, men det giver en eller anden værdi at sige: Jamen, vi gør det her, fordi andre bliver sindssygt glade for det! Så det prøver vi at lære pigerne.”

At vide hvorfor vi gør, som vi gør

Denne spejdergruppe er et af de best practice eksempler, som CUR har besøgt i forbindelse med Y´s Men regionsprojekt. I Valby oplevede vi en gruppe spejderledere, der kendte til værdien af både deres formål, aktiviteter og traditioner.  Selv om lederne umiddelbart gav udtryk for, at det med Gud ikke fylder så meget i deres daglige spejderarbejde, så viste det sig under vores besøg og samtaler, at der alligevel er meget mere spil, end de selv går og tror.

Som en smutteleder siger: ”Hvis jeg skal være helt ærlig, er jeg ikke en af dem, hvor det falder helt vildt naturligt at sidde og tale om Gud og sådan noget”. Men i løbet af samtalen omkring pigespejdernes aktiviteter, traditioner og ritualer viser det sig alligevel at kristendommens værdiformidling er en væsentlig del af deres arbejde. Selv om det med Gud ikke nævnes så ofte i ’høre-sammenhænge’ i fx traditionelle andagter, viser det med Gud sig på mange måder i spejdernes ’gøre-sammenhænge’ og i handlingsfællesskabet. Som en patruljeleder siger: ”Det kan godt være, vi ikke har så meget direkte kristendom og forkyndelse, men jeg synes alligevel, vi gør så meget andet.”

I løbet af aftenens samtaler med spejderlederne viste det sig dog, at ved nærmere eftertanke havde lederne en bevidsthed om, at spejderværdier og kristendomsværdier er tæt forbundet, og at der blev arbejdet både implicit og eksplicit med kristendommens værdiformidling.  Som en leder siger:

”Og så er der vel nogle ting i forhold til de kristne værdier med næstekærlighed og sådan noget, som også betyder noget…  – man har ikke nok i sig selv, man gør noget for andre. Og sådan en spejderting ’duty to others’ hænger meget tæt sammen med en kristen grundholdning”.

Vigtigt at kende til traditionens værdi og budskab

Aftenens refleksioner med lederne omkring intentionen med både spejderaktiviteter og det med Gud giver nogle interessante pejlemærker i forhold til projektets næste fase. At kende til værdien af de traditioner og de hverdagsritualer, som vi omgås, er på den ene side et klart udtryk for intentionel praksis, men er samtidig også en forudsætning for al værdi- og kristendomsformidling.

Dette er måske også værd at tage med i optakten til juletiden, hvor vi samles med familie og venner omkring en lang række traditioner, som vi måske ikke altid ved, hvorfor vi gør. Hvis vi kender til værdien af en tradition kan vi nemmere videregive værdierne og de budskaber, der ligger bag traditionerne.

Tip en lokal FDF/ Spejder/ KFUM og KFUK gruppe

Efterårets best practice eksempler har givet os på CUR nogle pejlemærker i forhold til forårets next practice arbejde. Her skal vi ud i en lang række lokale børne- og ungdomsarbejdsgrupper og afprøve nye tiltag i forhold til, hvordan man kan arbejde med det med Gud. Hvis du tænker at en af jeres lokale ledere vil være interesseret i at være med i et next practice forløb, så tip os gerne.

Send en mail med navn og gruppe til Suzette(at)cur.nu, så følger vi op på den videre kontakt.

 

Se mere om regionsprojektet på
www.cur.nu eller på www.ysmen.dk/det-stoetter-vi/det-med-gud-men-hvordan/