Sorø-Dianalund Y's Mens Club har holdt højskolesangaften.

08.09.2016

Af: Poul E. Petersen

Det er ikke uden betydning, at Y’s Men klubberne gør brug af muligheden for at få presse og medieomtale. Sorø- Dianalund Y’s Men’s Club har for nylig afholdt en højskolesangaften. En video af sangaftenen blev fremsendt til TV-ØST,- og kom med under Tema ”MIN HVERDAG”

Det er af stor betydning for Y’s Mens bevægelsen, at klubberne gør brug af muligheden for et nært samarbejde med den lokale presse og TV.

En sangaften i den lokale klub der bliver sendt ind og antaget, har stor værdi for synligheden omkring Y’s Men.

Aftenens sangglæde nåede også godt rundt i højskolesangbogen med et alsidigt repertoire under tema lys og mørke i en broget verden, - med bl.a. Susanne Brøggers sang, - "Lyset Springer Pludselig Ud" HV Kaalunds, - "Jeg Elsker Den Brogede Verden",- "Om At Vælge Livet" af Frank Jæger. Sange af Kim Larsen, Halfdan Rasmussen, Erik Clausen og Johs. Møllehave.

Der var en god stemning hos de 40 fremmødte, der af Irma Odgaard, Kai Christensen og Bjarne Skov, blev ledt gennem aftenens sange.

Her kan du se et uddrag af videoen der blev bragt i TV-Øst

http://www.tveast.dk/artikel/hoejskolesang-i-stenlille