Ungdomskirken i Aarhus (UngK) er nu officielt indlemmet i Den Danske Folkekirke

28.08.2018

Af: Jens Maibom Pedersen, Forstander

TAK for et langt og trofast sejt træk ifm ungdomskirken i Aarhus.

Os der i sin tid var med til at støbe kuglerne, for dét der nu er blevet til ungdomskirken, véd at projektet aldrig var blevet til noget, hvis ikke Y’s Mens folket i Aarhus havde valgt at støtte projektet. Et godt gedigent Y’s Mens samarbejde samt gode indsamlede Y’s Mens midler var den cocktail, der skulle til for at få ungdomskirken i gang. Og nu er det lykkedes - endeligt langt om længe - at få ungdomskirken sikret gennem fælles folkekirkelige midler.

Så endnu engang har Y’s Men vist vejen. Engagement, samarbejde og tjenesteperspektiv satte det hele i gang - til glæde for århusianske unge og alle os andre i det folkekirkelige arbejde.

TAK Y’s MEN!