Verdensmiddag i Brande

12.03.2017

Af: Poul E. Petersen

For fjerde år i træk blev der lørdag den 4 marts afholdt Verdensmiddag i sognegården i Brande…. Allerede ved ankomsten til byen, hvor vi spurgte om vej til sognegården, blev der prompte svaret: >Det er lige der om hjørnet, og der er Verdensmiddag< så det er noget man går op i. Sognegården kunne ikke rumme alle, og man havde sagt nej til et halvt hundrede mennesker der måtte gå forgæves.

Verdensmiddagen bliver afviklet således, at maden kommer fra grupper, henholdsvis Sri Lanka, Afghanistan, Eritrea og Danmark. Maden blev anrettet på buffet, og der blevet gået til den uanset om det var indiske forårsruller eller dansk flæskesteg. Der herskede en dejlig stemning, og megen latter omkring bordene, hvor der var både ”nye” og ”gamle” danskere der sad tæt sammen ved bordene.

Verdensmiddag hædret….
Verdensmiddag er noget man også praktiserer andre steder, hvor man mødes og spiser sammen, men verdensmiddagen i Brande har opnået, at komme med blandt de arrangementer som IP Joan Wilson har valgt at hædre, som et godt initiativ i Y’s Men’s regi. Joan Wilson har sendt en hædrende omtale til Brandeklubben, og klubbens præsident Kirsten Sørensen føler sig meget beæret over den flotte omtale i brevet fra verdenspræsidenten.

Manglende kendskab til Koranen…
En af de nydanskere som jeg talte med var Mohammad Akmar Peikar. Mohammad kom til Danmark som politisk flygtning i 2003 og er muslim. Mohammad fortalte om sit hjemland og sin religion, og mente at alt for mange ikke kendte til Koranen, og derfor ikke forstod muslimernes religion. Han fortalte at både Gud og Jesus, samt Maria var nævnt i Koranen, og hvis der var en muslim der ikke kendte til dem, så var de i hans øjne ikke rigtige muslimer. Mohammad så gerne, at religionsfriheden også kunne praktiseres i hans hjemland, og hvis det umulige kunne ske, at han kunne rejse tilbage - og ydermere blev valgt til præsident, ville han fra dag eet, indføre religionsfrihed. Det som Mohammad også satte stor pris på - var Danmarks religionsfrihed som han opfattede på denne måde, at man som kristen og muslim er venner - og kan følges hen ad vejen, og så kan den kristne dreje ind i kirken - og muslimen ind i moskeen - og der dyrke hver sin tro - og når man kommer ud igen, fortsætte vandringen som venner.

Præsternes engagement…
Verdensmiddagen afvikles i samarbejde med Brande Y’s Men’s Club og menighedsrådet i Brande. Den ene af præsterne Anne Dolmer fortalte om hendes engagement I Verdensmiddagen. >Jeg var med på ideen, da Hans Jørgen Hansen spurgte mig som ny præst i Brande< fortæller Anne Dolmer. Jeg har en baggrund som aktiv i Danmission, hvor jeg i mange år sad i bestyrelsen og har rejst en del, hvor jeg kom tæt på andre kulturer – med de glæder og de udfordringer, det giver. Jeg så det som en mulighed, at jeg kunne bruge nogle af mine erfaringer med det tværkulturelle - på en ny måde - og i en lokal sammenhæng, fortæller Anne Dolmer.

Der er kun én slags mennesker….
Udgangspunktet er for mig, at vi mødes om det, vi kan mødes om. Jeg ved godt, at der er forskelle både kulturelt og religiøst og at de nogen gange er endnu større end vi forestiller os, fortæller Anne Dolmer. Men nu bor vi i den samme by. Der er kun én slags mennesker. Og der er en hel del, vi alle sammen sætter pris på. - F.eks at spise sammen og have det sjovt sammen. Vi kan sagtens spise sammen, hvis vi lader være med at gå op i, hvad den enkelte putter i munden. Ved den store buffet var der masser af svinekød og det allermeste blev spist. Jeg holder ikke øje med, hvem der spiser det.

Der var også masser af krydret mad. Jeg holder heller ikke øje med, hvem der spiser det. På den måde kan vi spise sammen, selvom vi måske har noget forskelligt på tallerkenen. Jeg blander mig ikke i, om en kvinde har tørklæde på, fordi det er en del af festpåklædningen eller om det er sådan, hun altid går klædt. På den måde kan vi være der på samme tid og sammen, selvom vi klæder os forskelligt.

Jeg har mødt en del, der var overraskede over, hvordan det kan lade sig gøre. Men det er faktisk ret enkelt. Det kræver en gruppe som Y’s Men, der vil komme med ideen - og som vil lave en masse flæskesteg, tarteletter m.m. Det kræver, at der er god kontakt til nogle grupper af nydanskere i forvejen. Det kræver et menighedsråd og nogle præster, som vil involvere sig. Og så kræver det en fælles overbevisning om, at selvfølgelig kan det lade sig gøre, slutter sognepræst Anne Dolmer.

Underholdning….

Indisk dans kaldet Bharatanatyam, en fremtrædende indisk klassisk dans, formentlig den ældste klassisk dans der i Indien betragtes som model til mange andre indiske klassiske danseformer. Konventionelt en solo dans kun udført af kvinder, den startede i de hinduistiske templer i Tamil Nadu og senere blomstrede i det sydlige Indien. Dansen blev udført af seks meget smukke og dygtige unge piger i flotte dragter.

Der var også et indlæg med 2 unge mænd - Ayneta Ghebrehiwer - og Fera Montay fra Eritrea. De fortalte om deres flugt - og om deres fremtidsdrømme - som formentlig bliver varigt ophold Danmark. Aftenen havde også besøg af den lokale politiker Morten Bak fra Ikast Brande kommune, der er løsgænger efter tidligere at have tilhørt Venstre. Morten Bak fortalte om, hvorfor han var gået ind i politik.

Der blev også budt på Afghansk sang udført af en professionel sanger Shokran Sozan der opholder sig i Danmark.

Så blev dansegulvet overtaget af glade folkedansere og gammelkendte toner spredte sig ud over forsamlingen, og med det sluttede aftenen sognegården inden man bevægede sig over i kirken. 

Velsignelse til alle….

I kirken bad sognepræst Anne Dolmer aftenbøn, og nævnte alle de lande, som vi kommer fra, og bad Gud være med dem - vi er skilt fra. Anne Dolmer bad fadervor og lyste velsignelsen. Der blev sunget ”Du som har tændt millioner af stjerner.

Anne Dolmer beretter: Vi var der stort set alle sammen – og det er stort – men jeg blander mig ikke i, hvad hinduerne og muslimerne tænker. Men de var der! Og personligt er jeg overbevist om, at Gud velsignede os alle sammen.

 

[Se video fra verdensmiddagen]