fra venstre. Jens Byskov og Axel Hansen

Y’s Men godt på vej ind i den elektroniske verden….

29.01.2017

Af: Poul E. Petersen

Træningsseminariet på Silkeborg Højskole for RLME’ere, DGE’ere, DGEE’ere og RSD’ere…. På seminariet havde Regionen sat plads af i programmet til regionens IT-Guru Axel Hansen. Axel Hansen kom i sit indlæg ind på formidlingsopgaver, informationer, hjemmeside – løbende opdateringer og nyhedsbreve. Y’s Men’s bevægelsen er langt fremme i brugen af de elektroniske midler, men Axel Hansen mener dog, - at der er en god bid vej endnu.

Men vor galt er det? Selv om flertallet af medlemmerne er blevet ”grå” i toppen er det ikke ensbetydende med, at det fortsat er papir og blyant der er i anvendelse. Målet er dog for regionen, at alle tager de elektroniske midler til sig. Det er ikke bare for at være med på noderne, men en oplagt mulighed for hurtigt at kunne formidle, og hurtigt få respons på opgaver der er under behandling.

De sociale medier har også stor betydning for arbejdet i Y’s Men’s bevægelsen, - man kan nå ud i alle afkroge på kloden i løbet af et splitsekund, - og på den måde formidle, men også hurtigt opnå meningsudveksling og respons.

Axel Hansen opfordrer også til, at man i langt større omfang gør brug af hjemmesiden, - der har man mulighed for at formidle, - men også righoldig adgang til information. Hjemmesiden indeholder de oplysninger, man som klub kan få brug for, - f.eks. adressebog, oplysninger om ledelse og struktur, - beskrivelse af projekter og opfølgning på igangværende projekter, - men ikke mindst den mulighed, - klubberne har for at bruge hjemmesidens intranet. Blandt andet til arkiv, - opbevaring af rapporter, skabeloner etc.

Der var også en bombastisk opfordring fra Jens Byskov i indlægget der lød sådan:
>Gå nu hjem og gør noget ved det< Kan i ikke finde ud af det så spørg børnebørnene.

Men er det nu så galt?
NEJ!! Flertallet i dag er med på IT-bølgen. Mange klubber har hjemmeside og en FB-profil. Er med på Twitter Instagram o.s.v.Men det kræver også, - at klubledelsen er parat til at formidle til de få der endnu ikke er kommet med.

Lidt facts om de elektroniske midler….
Mobiltelefonen er det første, vi kigger på, når vi står op, og det sidste vi kigger på, inden vi lægger os til at sove. Den har på rekordtid ændret vores vaner, så vi altid er online og både kan kommunikere, betale regninger og få nyheder på farten. Fremover vil den blive endnu klogere og fungere som en personlig assistent. Det første, - både ung som ældre ser efter når de møder op, - er der internetadgang?

Når stadig flere får en mobiltelefon med internetadgang, stiller det større krav til de digitale medieudbydere, der forventes at levere indhold døgnet rundt.Derfor er det magtpåliggende at Y’s Men’s bevægelsen også følger med i den udvikling.Mere end hver fjerde benytter mobilen, når de vågner, og blandt de unge tjekker hele 70 % mobilen som det første om morgenen.

At mobilen bliver brugt flittigt ses også i den danske markedsmåling, der for første gang har fået et samlet brugertal på tværs af enheder - apps dog undtaget. Mange danske nyhedsmedier som tv2.dk, ekstrabladet.dk, bt.dk samt mx.dk har i 2015 flere ugentlige brugere fra mobiltelefonen end PC og tablet. Det nye samlede brugertal på tværs af platforme betyder også, at det er blevet tydeligt, at de største sites gennemsnitligt rammer flere personer end adskillige radio- og tv-kanaler i løbet af en uge.Jeg tror det bliver nemt at tælle de Y’s Men der i dag ikke har en smartphone. Så Axel Hansens opfordring er ikke spildt.

De sociale medier….
Store amerikanske udbydere har tidligt fokuseret på at optimere deres produkter til mobilen, og især Facebooks fokus på at udvikle deres app har vist sig at være en succes. Et flertal af de danske mobilbrugere har Facebook-app ’en installeret på deres telefon, og over halvdelen benytter dagligt app’en. Når Facebook fortsætter med at vokse i Danmark, skyldes det bl.a., at tjenesten formår at give brugerne en afgørende praktisk og social infrastruktur. Facebook, som dagligt bruges, - men også Snapchat og Instagram har godt fat i danskerne. Twitter mister brugere under 40 år, men vokser blandt danskere over 40 år. Samtidig benyttes Twitter i stigende grad som et medie til at få hurtige nyheder, og i mindre grad til at interagere med andre personer.Regionen er igen med på Twitter, - så det bliver spændende og se, hvor meget den så vil blive brugt.