Spis og Snak om ”Det med Gud” - en samtale-middag

13.10.2016

Af: Suzette Schurmann Munksgaard, CUR Center for Ungdomsstudier

Hvad sker der, hvis en Y´s Men gruppe inviterer ledere fra de lokale, kirkelige børne- og ungdomskorps til en samtale-middag, hvor man over et måltid mad snakker sammen om de værdier, vi gerne vil formidle?

I forbindelse med Regionsprojektet ”Det med Gud – men hvordan?” vil vi søsætte et eksperiment i vinteren 2017, som forsøg på at skabe rum for samtaler om det med Gud blandt ledere i de frivillige B&U organisationer. Vil jeres Y´s Men gruppe prøve det?

[mere]

 

Se evt. forslag til invitation >>

 

Spørgsmål kan rettes til projektleder Suzette Schurmann Munksgaard, CUR Center for Ungdomsstudier suzette@cur.nu


Y´s Men Region Danmark støtter et tvær-organisatorisk metodeudviklingsprojekt i 2016-17 med fokus på intentionelt lederskab og kristendomsformidling blandt ledere i de kirkelige børne- og ungdomsorganisationer (KFUM og KFUK, KFUM-spejderne, De Grønne Pigespejdere og FDF)

Der kræves meget af ledere i de kirkelige børne- og ungdomsorganisationer! Det er ikke nok at kunne lave et snobrød, indbyde til cowboyfest eller skaffe mange medlemmer.  Overordnet kræver det et engageret og mobiliseret lederkorps, som ved, hvad man vil med mødet med børn og unge og som kan mestre at sætte ord og handling på det, man tror på.

 

Mere end snobrød

Spørger man en spejder-/KFUM og KFUK-leder, hvorfor han sidder og laver snobrød med en gruppe børn omkring bålet, vil man nogle steder høre begrundelsen: ”Vi skal bare hurtigt nå at lave snobrød, så børnene får en forfriskning, inden de skal hentes!”, og andre steder lyder begrundelsen: ”Vi sidder sammen om bålet og snakker om stort og småt – om hvordan det går med skilsmissen derhjemme, og om hvordan Gud er med os hver især – også når det er svært”. Den første begrundelse baserer sig på bevidstheden om en aktivitet for aktivitetens skyld, det andet svar baserer sig på bevidstheden om en intention med både aktivitet, relation og evnen til at indgå i livs-samtaler omkring bålet.

 

Regionsprojekt 2016-17

Regionsprojektet omfatter et metodeudviklingsarbejde, hvor der arbejdes med

- Intentionelt lederskab og kristendomsformidling i de fire kirkelige B&U organisationer

- Hvad kan vi lære af hinanden?  

- følgeskab omkring ”best practice og next practice”. 

Center for Ungdomsstudier (CUR), som er et videnscenter tilknyttet UC Diakonissen, arbejder sammen med de fire B&U organisationer omkring projektet.

 

Mange tak for støtte og positive medvirken til gennemførelsen af dette vigtige udviklingsprojekt!

Projektet gennemføres i samarbejde med Center for Ungdomsstudier – CUR og kan støttes ved overførsel af beløb til Regionsskatmesteren – Reg. nr. 2380 konto nr. 644 627 719 5 mrk. K 7610.
Indsamlingsbudget kr. 875.000.


Projektleder Suzette S. Munksgaard, Center for Ungdomsstudier - tilbyder mere information om projektet evt. i forbindelse med distrikts- og sektionsarrangementer – kontakt tlf. 38 38 48 60, mail: suzette@cur.nu