Berigende år i ledelsen

TAK

Sidste Regionsledelsesmøde i dette klubår blev afholdt den 19. juni. Det var mit sidste ledelsesmøde som PRD og vi i ledelsen takkede hinanden for samarbejdet om Y’s Mens sagen.

 

For mig har det været berigende år. Først som RLM og 4 år i RD-ledergruppen. Mange møder i Regionen, distrikter og klubber med fællesskab i arbejdet omkring Y’s Men er det blevet til. Et fællesskab til tjeneste, som jeg ser tilbage på med megen glæde.

Tak, at jeg fik denne enestående mulighed og vil gerne argumentere for, at andre også vil give sig denne mulighed og sige ja, tak til en lederpost for Y’s Men – en lederpost i fællesskab.

Jeg oplever, at klublivet er levende og intakt. En utrolig idérigdom udgår fra mange klubber med varme hænder og pengeskabende projekter til glæde for medmennesket, der har behov.

Igennem klublivet styrkes Y’s Men’s fællesskabet og det må til stadighed øves således, at flere får øje på os og herved gerne vil være en del af os - Y’s Men bliver herved flere og endnu flere vil kunne få glæde af den hjælp, der udgår fra Y’s Men.

Jeg inspireres indimellem af et håndboldhold. For at blive et godt hold kræves der kontinuerligt, at holdet fælles øver og træner. De kan ikke bare sige til hinanden, at vi vil have flere mål. Målene kommer gennem spilleglæden, inspiration, træning, at spille bolden til hinanden, som et samlet hold mv. Ingen på holdet kan spille for sig selv.

- sådan også i Y’s Men’s fællesskabet.

Klublivet, fællesskabet og tjeneste grundet i kristendommen hører til kronjuvelerne i Y’s Men’s bevægelsen. Vi må hjælpes ad i vores klubber, at give plads til, at medlemmerne kan være aktiv på hver sin måde, så vi sammen udstråler stolthed over at være Y’s Men og handler med tydelig profil omkring Y’s Men’s sagen. Give Y’s Mens kulturen videre på en levende måde, fordi den lever i os.

Jeg ønsker og vil fortsat arbejde for Y’s Men’s fællesskabet, at vi vil opleve ejerskab for Y’s Men’s bevægelsen, for klublivet og meningen i vores frivillige arbejde i relationerne.

De bedste hilsener og tak

Kristen Grysbæk

Y’s Men

Tilbage til nyhedslisten