Det er Hans Suhr fra Jelling, som har tegnet forsiden til julekalenderen 2025. I år har kalenderen et velkendt Vejle-motiv fra Vejle Trafikcenter. Det er nisserne, som på en festlig og idérig måde sætter gang i julestemningen i det sneklædte trafikområde.
Der er sat mange flotte gevinster i spil. Skrabejulekalenderen er trykt i 6.000 eksemplarer, og der er i alt 41 gevinster til en samlet sum af 34.804 kr. Hovedgevinsterne er et gavekort på 10.000 kr. til Riis Rejser og to gavekort på hver 4.000 kr. til Riis Rejser. Kalenderen sælges fra nu og frem til den 22. december.
Johannes Føns fra Vejle Y’s Men’s Club 2 overrækker det første eksemplar af årets julekalender til borgmester Jens Ejner Christensen og opfordrer ham til at sælge 10 stk. kalendere til de gode formål.
De lokale KFUM-og DDS-spejdergrupper, FDF-kredse, KFUM og K, skoleklasser med flere er blevet tilbudt at indgå i samarbejde med klubbens 21 medlemmer om salget af julekalenderen.
Overskuddet ved salget af julekalenderen går til først om fremmest det lokale børne- og ungdomsarbejde – primært de lokale grupper og kredse, der har taget aktiv del i salgsarbejdet af julekalenderen.
Vejle 2-klubben er en del af Y’s Men International Region Danmark. Det er ikke alene nationale, men også internationale projekter, der nyder gavn af andele af overskuddet ved salget.
Y’s Men’s klubben håber og forventer, at julekalenderen - i lighed med tidligere år - vil blive taget godt imod, hvorved man er med til at støtte det vidtforgrenede arbejde, som Vejle Y’s Men’s Club 2 supportere.