”Intensiv og regelmæssig behandling giver resultater”

Nu er de fleste skjulte børn fundet – men forældrene har ikke råd til at transportere deres handicappede børn til træningscentret i Panjakent, så børnene ude i landsbyerne lider stadig med deres handicap.
De udgør ca. 1 % af befolkningen i området, og det er rigtig mange!

Et børnehjørne er helt afgørende for de børn, som bliver født med handicap i Tadsjikistans fattige landområder. Uden børnehjørnerne får de nemlig ikke den nødvendige hjælp.
I Tadsjikistan gemmer mange forældre skamfuldt børnene i hjemmene. Derfor går Mission Østs mobilteam fra dør til dør, finder børnene og genoptræner dem. Men afstandene er store, og børnene har brug for lokale steder at få behandlingen.

Børnehjørnerne er indrettede i offentlige bygninger med stimulerende redskaber, og her kan børnene lære, lege og få terapi af Mission Østs medarbejdere. Desuden kan forældrene mødes, tale sammen og støtte hinanden.
Men børnehjørnerne er i dårlig stand, og mange steder mangler der lys, varme og terapeutisk udstyr. Der er stort behov for hjælp, så børnene kan få den behandling, som ingen andre giver dem.
Sammen kan vi hjælpe disse børn og give dem håb om et bedre liv.

Hent folder...