Vores Historie - hvordan blev Y's Men til

Frokostklubbernes begyndelse og Y’s Men International

Starten af 1900-tallet markerede en stigende interesse for at etablere frokostklubber i tilknytning til forskellige organisationer – herunder også KFUM - YMCA.

I 1922 blev Y’s Men International grundlagt i Toledo, USA, af en gruppe YMCA-medlemmer. Formålet med klubben var at fremme kammeratskab og yde støtte til YMCA. 

Bevægelsen voksede hurtigt, og der blev etableret klubber i både USA og Canada, inden den spredte sig til resten af verden. 

På konventet i Atlantic City i november 1922, hvor 17 klubber deltog, blev der udarbejdet vedtægter, og klubbens motto blev vedtaget: 
”At vedkende sig den pligt, der følger med enhver ret.”

Ved konventet i Grand Rapids i 1928 var organisationen vokset til 22 distrikter og 155 klubber fordelt på fire lande. Da Danmark blev en del af bevægelsen i 1947, talte Y’s Men International allerede 371 klubber i 26 lande.

Bevægelsen fik sit danske afsæt, da Ejnar Davidsen fra Aalborg under et messebesøg i Prag i 1946 kom i kontakt med en KFUM-sekretær, der introducerede ham til Y’s Men-ideen. 

Henry Grimes, daværende generalsekretær for YMI, fulgte op på mødet og opfordrede Davidsen til at stifte en klub i Aalborg. 

Den 11. august 1947 blev Aalborghus Y’s Men’s Club officielt chartret, hvilket markerede starten på Y’s Men-bevægelsen i Danmark.

 

Ønskes der yderligere information/oplysninger kan følgende link anvendes:

Læs Y’s Men’s Historiebogen