Vær med til at skrive historie i Bratislava

Af: Af: Poul E.Petersen /Anna Rašiová

Nogle begivenheder i en organisation bliver milepæle. Den første konference i CEE-sektionen (Central and Eastern Europe) er netop sådan en begivenhed.

Fra 29. til 31. maj 2026 samles Y’s Men fra hele Central- og Østeuropa i Bratislava i Slovakiet for første gang til en fælles sektionskonference. Her skal erfaringer deles, samarbejdet styrkes – og retningen for det fremtidige arbejde i sektionen drøftes.

For danske medlemmer er der nu en særlig mulighed at være med fra begyndelsen og sætte et dansk præg på denne historiske samling.

En vision bliver til virkelighed
Da idéen om en fælles konference i CEE-sektionen blev drøftet, var beslutningen hurtig. Visionen var klar at skabe et forum, hvor Y’s Men kan mødes som ét fællesskab.
Beslutningen blev taget i november 2025, og siden da har forberedelserne været i fuld gang.


Konferencen arrangeres af CEE-sektionens team i tæt samarbejde med YMCA i Slovakiet. Samarbejdet mellem Y’s Men og YMCA er stærkt i landet, og det ses tydeligt i den historiske YMCA-bygning i Bratislava – opført for mere end 100 år siden som den første YMCA-bygning i Central- og Østeuropa. I dag er den et nationalt kulturminde og et vigtigt symbol på bevægelsens historie i regionen.

Stor interesse for konferencen
Interessen for konferencen har allerede vist sig at være stor. Efter en indledende rundspørge har 51 Y’s Men fra alle seks distrikter i CEE-sektionen allerede bekræftet deres deltagelse – sammen med repræsentanter fra Region Denmark.
De praktiske rammer bliver Hotel Plus Bratislava, hvor hovedprogrammet finder sted. Hotellet er allerede fuldt booket, men arrangørerne arbejder på at finde andre egnede overnatningsmuligheder til deltagere, der fortsat ønsker at være med.
Konferencens arbejdssprog bliver engelsk.
 

Konferencens mål
Formålet er klart:
At mødes som én CEE-familie, finde fælles retning og formulere konkrete skridt for det kommende arbejde.

Læs mere…

Tilbage til nyhedslisten