Aggersborg, Thorupvej 13, Aggersborg, 9670 Løgstør, er den største af Danmarks fire kendte ringborge. Den indre diameter er på 240 m, og hele anlægget er langs voldgravens yderkant 288 m bredt. Mellem volden og graven var der er ca. 8 m bredt plant stykke. Graven var ca. 1,3 m dyb, mens volden var ca 4 m høj. Den nuværende vold er lavere end den oprindelige. Den er opført i begyndelsen af 1990érne, og den markerer blot, hvor det oprindelige anlæg lå. De fire hovedgader går, som ved alle de andre borge, fra centrum af borgen og ud mod hvert sit verdenshjørne. De er ført gennem volden som tunneler for ikke at svække forsvaret af borgen.
Borgen er sikkert bygget omkring 980 og var kun aktiv som bebyggelse og fæstning i en kort periode fra ca. 980 – ca. 1000. Borgen lå strategisk på Limfjordens smalleste sted, så man havde god mulighed for at kontrollere skibsfarten og netop her krydsede hærvejen fjorden, så man også kunne kontrollere trafikken på landjorden, syd – nord. Der lå 12 langhuse i hver fjerdedel af borgens cirkel, så man mener at borgen har kunnet huse ca. 5000 mand. Måske var Aggersborg ikke først og fremmest en borg, der skulle kontrollere trafikken, måske var den snarere en kaserne/træningslejr i forbindelse med Svend Tveskægs plyndringstogter især mod vest.
Hvisselhøj, Alsbjergvej ca.14, Attrup, 9460 Brovst, er Danmarks eneste trekamrede jættestue. Jættestuen stammer fra bondestenalderen (ca. 5200 år siden). De ældste af de egyptiske pyramider er ca. 500 år yngre. Efter udgravningen i 1915 blev jættestuen restaureret, sikret og åbnet for publikum. Udgravningen viste tydeligt, at de tre forbundne gravkamre er bygget samtidig. Jættestuen blev igen restaureret i 1998, hvor man udskiftede de gamle jernstøtter fra 1915 med rustfrie stålbeslag. Håndværkerne, der byggede Hvisselhøj, havde ingeniørmæssig viden til at bygge den trods alt ret store stenkonstruktion, så den holdt sig næsten uforandret i over 5000 år. Da man åbnede gravhøjen fandt man i det første og største kammer en grav af brændte ben fra yngre bronzealder. Jættestuen har således været brugt til begravelser igennem mere end 2000 år. Det første og største kammer har målene i meter 8x1,5. Det midterste kammer 4,5x0,7 og det inderste kammer 1,9x1,1.
Illustrationen før Hvisselhøj viser de tre gravkamre.
I Danmark og Europa findes der mange stendysser med to kamre, men tre kamre, som i Hvisselhøj, er meget sjældne. Og hvad de to inderste kamre i Hvisselhøj er blevet brugt til, ved man reelt ikke, men der er flere teorier.
I Irland lidt nord for Dublin i Newgrange fandt nogle bønder allerede i 1600-tallet en stor gravhøj. Den blev dog først udgravet og genopbygget i 1960érne. Den har samme alder som Hvisselhøj, og tre gravkamre. Den blev i 1993 erklæret for verdens kulturarv af UNESCO. Newgrange er ca. 75 m i diameter og de største af stenene vejer over 7 tons. Her ved man, hvad det inderste kammer skulle bruges til: Den første lysstråle hugger gennem den lange, smalle gang som et gyldent sværd. Klokken er 8,58. Det inderste gravkammer er badet i lys. Kl. 9,15 er det slut. Mørket har taget magten igen, og mystikken sænker sig atter over den enorme gravhøj. Miraklet gentager sig én gang om året: 21. december på årets korteste dag, står solen så lavt, at den akkurat kan nå ind på den bagerste væg i det inderste gravkammer. De dødes hule oplyses i 17 minutter, og så er det slut.
Gravhøjen Newgranges åbning vender mod øst, så solen kan nå ind den 21. december. Hvisselhøjs åbning vender lidt mod sydøst. Og måske gør den det, for at lyset i en lidt længere periode kan nå ind og oplyse den inderste væg ? Andre har en teori om, at det er månens lys, der skulle nå ind.
Hvisselhøj-gåden er ikke løst, men udflugten slutter med middag på Skovsgaard Hotel.