Hurra ! Endelig kunne vi få lov til at mødes - når bare det var udendørs.

Af: Kjeld Sørensen

Sorø - Dianalund YMC og Week4waste.

Det fejrede vi i  Sorø - Dianalund YMC med at arrangere affaldsindsamling i uge 15, hvor Danmarks Naturfredningsforening havde sat fokus på det.

Arrangementet fandt sted d. 15. april fra kl. 14.00 til 17.15.

Klubbens medlemmer var inviteret til udendørs kaffe i skovpavillonen i Tersløse Bøgeskov. Vi var 21 deltagere og 3 medlemmer kom med lækker kage. Efter at have nydt kaffen gik / kørte vi ud på forskellige ruter, hvor vi i forvejen havde observeret, at der var meget at samle op.

Vi havde hentet sække og handsker samt lånt tænger hos DN's lokalafdeling, og fra kommunens Vej og Park lånte vi flere tænger. Vej og Park hentede også alt det indsamlede affald næste morgen.

Rigtig dejligt med de 2 samarbejdspartnere !

Tilbage til nyhedslisten